Gå til indhold

Vi skal kende din adresse i udlandet, hvis du har gæld i DK

Flytter du fra Danmark til udlandet, og har du offentlig gæld til inddrivelse på mindst 100 kr., skal du oplyse din nye adresse til Gældsstyrelsen. Du skal sørge for at give os besked inden din afrejse fra Danmark.

Hvis du skifter adresse, mens du opholder dig i udlandet, skal du oplyse Gældsstyrelsen om din nye adresse senest 14 dage efter, du har skiftet bopæl.

Hvis du ikke oplyser om din flytning i tide, kan du få en bøde.

Ring og fortæl os din nye udenlandske adresse

Ring til vores udlandsafdeling med besked om din flytning og nye adresse i udlandet.

Telefonnummeret er +45 70 15 73 04

Telefonen er åben:

Mandag kl. 9-17
Tirsdag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-14

Når du ringer til os, vil du blive bedt om at oplyse følgende:

  • Dit fulde navn
  • Dit personnummer
  • Din gamle adresse og den kommune i Danmark, du flytter fra
  • Din nye adresse i udlandet og nye bopælsland
  • Dato for flytning.

Du skal være opmærksom på, at du i nogle tilfælde kan være undtaget for pligten til at oplyse Gældsstyrelsen om din nye adresse.

Du har ikke pligt til at oplyse os om din nye adresse, hvis:

  • din gæld er mindre end 100 kr.
  • du er tilmeldt Digital Post, og dit ophold i udlandet er på mindre end seks måneder.
  • du har en afdragsordning hos Gældsstyrelsen, som du overholder.