Gå til indhold

Fuldmagt

En fuldmagt giver en anden person lov til at handle på dine vegne. Det kan fx være et familiemedlem eller en økonomisk rådgiver, som skal hjælpe dig med din gæld, have kontakten med os eller indsende dokumenter på dine vegne.

Du bestemmer selv, hvem du giver fuldmagt til, og hvad personen må gøre.

Hvad skal jeg vide, inden jeg afgiver fuldmagt?

Inden du afgiver fuldmagt til en anden person, skal du tage stilling til, om fuldmagten er begrænset eller ubegrænset. Begrænsninger kan være, at fuldmagten fx kun dækker:

  • specifik gæld, fx restskat eller underholdsbidrag
  • en bestemt sag eller opgave, fx eftergivelse
  • udveksling af oplysninger, fx til en rådgiver, der skal skabe et overblik over din økonomi.

Er fuldmagten ubegrænset, kan den anden person gøre det samme som dig.

Gyldighed og fortrydelsesret

En fuldmagt er gyldig i tre år. Du kan altid trække fuldmagten tilbage ved at kontakte os.