Publikation

Gældsstyrelsen øger fortsat provenuet: 11,5 mia. kr. inddrevet

I 2021 har Gældsstyrelsen inddrevet ca. 11,5 mia. kr. fra borgere og virksomheder med gæld til det offentlige. Det er over 1 mia. kr. mere end året før. Resultatet skyldes særligt en styrket inddrivelse i det nye it-system, PSRM.

Inddrivelsesprovenuet er steget siden 2013 og har for alvor taget fart siden 2018, hvor Gældsstyrelsen også blev oprettet. De nyeste tal viser, at Gældsstyrelsen fortsat øger provenuet, og i 2021 inddrev ca. 11,5 mia. kr.