Gå til indhold

Et sundt arbejdsmiljø

I Gældsstyrelsen tager vi hånd om arbejdsmiljøet. Hver især bidrager vi til at sikre et godt arbejdsmiljø, men det overordnede ansvar ligger hos ledelsen. Vi vil have et sundt og sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og forebygger arbejdsulykker, nedslidning og arbejdsbetingede lidelser. Vi arbejder for, at der er klare rammer og målsætninger for dit arbejde og en overensstemmelse mellem krav og ressourcer. 

Vi gennemfører arbejdspladsvurderinger (APV) og medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU), hvor vi følger op på resultaterne for at sikre den rigtige udvikling og et godt arbejdsmiljø, fordi vi ønsker dine og kollegernes tilbagemeldinger.

Vi ønsker at forebygge og reducere stress, derfor taler vi åbent om arbejdsopgaverne og arbejdsforholdene og sikrer, at dialogen bliver en del af dagligdagen. Vi gør vores til at sikre, at du ved, at din indsats anerkendes og værdsættes.