Gå til indhold

Gyldig fra 26-02-2021 / Gyldig til 26-02-2022

Historisk - ikke gældende

Vent med at indsende fordringer til jeres snarlige opstart i PSRM

Kære fordringshaver

Denne besked er rettet mod jer, som har en portalbrugeraftale i det gamle inddrivelsessystem DMI, og som endnu ikke er onboardet til det nye inddrivelsessystem PSRM.

Vores forventning er, at den overvejende del af jer vil være fuldt eller delvist overgået til PSRM i løbet af 2021. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at jeres forestående onboardingforløb fungerer bedst, hvis I har egentlige restancer at tage udgangspunkt i, og som I kan indsende i den kontrollerede opstart i PSRM.

Vi opfordrer derfor til, at I undlader at indsende anmodninger om manuel registrering af fordringer til DMI, medmindre der er tale om fordringer, der forælder inden for 6 måneder. På denne måde sikrer vi, at I alle bedst og hurtigst muligt kommer igennem processen og overgangen til PSRM.

Onboardingprocessen er i fuld gang, og mange fordringshavere er allerede nu i gang med at indsende fordringer til PSRM. Enkelte grupperinger er dog fortsat i gang med at afdække deres behov og udarbejde registreringsaftaler med Gældsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Denne proces er tidskrævende, om end nødvendig for det fremtidige inddrivelsesarbejde.

Vi håber på jeres forståelse, og ser frem til et konstruktivt forløb.