Gå til indhold

Nyt system inddriver dobbelt så meget af danskernes gæld til det offentlige

Gældsstyrelsen inddrev sidste år 3,7 mia. kroner i det nye inddrivelsessystem PSRM. Det er en fordobling i forhold til året før, og en stor del bliver trukket i skyldnernes løn.

Danskernes gæld til det offentlige kan blive trukket fra lønnen, modregnet i overskydende skat eller ved at foretage udlæg i værdier. Og det er effektivt. Sidste år inddrev Gældsstyrelsen 3,7 mia. kroner i det nye system, PSRM. Det er en stigning på ca. 1,9 mia. kr. og en fordobling i forhold til året før. 

”For den her regering er det helt centralt, at enhver svarer sit. Og skylder man penge til det offentlige, så skal man naturligvis betale dem tilbage. Derfor er jeg også glad for at se inddrivelsen i PSRM stiger. Det viser, at inddrivelsen i PSRM virker. Motoren kører så at sige, og den kører bedre og bedre år for år,” siger skatteminister Morten Bødskov. 

Læs hele pressemeddelelsen på Skatteministeriets hjemmeside.

Læs publikation her.