Vores lønpakke

Vi vægter evnen til at skabe resultater og evnen til at samarbejde og skabe gode relationer - både internt i Gældsstyrelsen og eksternt i forhold til vores mange samarbejdspartnere og kunder. Vi har alle et fælles ansvar for at bidrage til opgaveløsningen og resultaterne. Det vurderes derfor også som værdifuldt, at du gennem dit eget bidrag medvirker til at skabe gode processer og resultater for andre. Der vil være sammenhæng mellem lønnen og dit ansvar, kompetencer og værdiskabelse. 

Vores lønpolitik er udformet inden for rammerne af Statens lønpolitik, og den skal understøtte, at vi kan tilbyde en god samlet pakke til dig, der besidder de faglige og personlige kompetencer, som vi gerne vil tiltrække og fastholde.