Hvordan overdrages hovedfordringer?

Når I overdrager en hovedfordring til inddrivelse i DMI, er der forhold vedrørende den automatiske retskraftvurdering, som I skal være særligt opmærksomme på.

Den automatiske retskraftvurdering beror på en række forudsætninger, som er forskellige afhængigt af, om fordringen behandles som en hoved- eller underfordring.

En hovedfordring er i juridisk forstand et krav, som ikke bortfalder, fordi et andet krav forælder. Det kan fx være et krav på restskat, en parkeringsafgift eller en bøde udstedt af politiet. 

  • Rente og lignende ydelse

    Grafisk illustration af, at en hovedfordring ikke må indeholde rente eller lignende ydelse

    En hovedfordring må ikke ved overdragelse til DMI indeholde fordringer, der er omfattet af begrebet ”rente og lignende ydelse”.

    ”Rente og lignende ydelse” omfatter rente (både kreditrente og morarente), provisioner og gebyrer (blandt andet rykkergebyrer og PBS-gebyrer), men omfatter ikke omkostninger i forbindelse med forsøg på at inddrive fordringen.

    Der er to måder, hvorpå en hovedfordring kan indeholde én eller flere fordringer på ”rente og lignende ydelse”:

    • Fordringen på ”rente og lignende ydelse” er lagt sammen med en hovedfordring, som den ikke er relateret til.

    • Fordringen på ”rente og lignende ydelse” er lagt sammen med en hovedfordring, som den er relateret til.

    Det er vigtigt, at en hovedfordring og ”rente og lignende ydelse”, fx en opkrævningsrente, bliver overdraget til DMI hver for sig, som hver sin selvstændige fordring.

    En hovedfordring skal derfor overdrages til DMI i den korrekte hovedfordringstype. Tilsvarende skal en underfordring, der er omfattet af begrebet ”rente og lignende ydelse”, overdrages til den korrekte underfordringstype.

    DMI kan ikke håndtere hovedfordringer, der indeholder ”rente og lignende ydelse”, blandt andet på baggrund af følgende:

    • Den automatiske retskraftvurdering
      For fordringer i DMI foretages en automatisk retskraftvurdering. En af forudsætningerne i vurderingen er, at en hovedfordring ikke må indeholde ”rente og lignende ydelse”. Hvis det er tilfældet, kan den automatiske retskraftvurdering ikke kontrollere, om den sammenlagte fordring er retskraftig, blandt andet på grund af accessorisk forældelse. 
      Accessorisk forældelse indebærer, at krav på ”rente og lignende ydelse” bortfalder ved forældelse af den hovedfordring, som ”renten og lignende ydelse” knytter sig til. Dette gælder også selvom fordringen på ”rente og lignende ydelse” ikke selvstændigt ville være forældet på dette tidspunkt.

    • Beregning af inddrivelsesrente
      En hovedfordring må ikke indeholde ”rente og lignende ydelse”, fordi der som udgangspunkt beregnes inddrivelsesrente fra den 1. i måneden efter modtagelse af fordringen i DMI.

      Inddrivelsesrenten bliver beregnet som en såkaldt ”simpel rente”, hvilket vil sige, at der ikke må blive beregnet inddrivelsesrente af en anden rente (også kaldet ”renters rente”).

      Hvis I har overdraget en hovedfordring til inddrivelse i DMI, der er lagt sammen med fx en opkrævningsrente, kan der opstå en situation, hvor der uberettiget også bliver
      beregnet inddrivelsesrente af  opkrævningsrenten.

    • Administration af dækningsrækkefølgen
      Renter, herunder opkrævningsrente, dækkes forud for hovedkravet. Hvis der er lagt ”rente og lignende ydelse” i hovedfordringen, kan der dermed opstå en situation, hvor dækningsrækkefølgen ikke kan administreres korrekt.

    • Beskrivelse af fordringen
      Det er vigtigt, at den enkelte fordring, uanset om denne er en hovedfordring eller en underfordring, bliver registreret med korrekt stamdata, herunder stiftelsesdato, periode, forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato. 

      En hovedfordring og en underfordring vil som udgangspunkt have forskellige stamdata. Hvis en hovedfordring er lagt sammen med ”rente og lignende ydelse”, fx en opkrævningsrente, vil opkrævningsrenten blive registreret med samme stamdata som hovedfordringen. Dette kan medføre, at vi ikke kan beskrive underfordringen korrekt over for skyldner.
  • Unikke hovedfordringer

    Grafisk illustration af, at to eller flere hovedfordringer ikke må slås sammen til én hovedfordring ved overdragelse til DMI

    To eller flere hovedfordringer må ikke være slået sammen og overdraget til inddrivelse i DMI som én hovedfordring.

    I må derfor kun registrere én hovedfordring ad gangen ved overdragelse til DMI.

    I skal i den forbindelse være opmærksomme på, at to eller flere hovedfordringer kan være af en sådan karakter, at de i visse tilfælde kan fremstå som én hovedfordring, selvom der er tale om to eller flere selvstændige hovedfordringer.

    DMI kan som udgangspunkt ikke håndtere sammenlagte hovedfordringer, blandt andet på baggrund af følgende:

    • Den automatiske retskraftvurdering
      En af forudsætningerne i den automatiske retskraftvurdering er, at to eller flere hovedfordringer ikke må blive lagt sammen og overdrages til inddrivelse som én hovedfordring. Hvis det er tilfældet, kan den automatiske retskraftvurdering ikke kontrollere, om hele den sammenlagte fordring er retskraftig.

    • Stamdata – inddrivelsesskridt og beskrivelse
      I de tilfælde, hvor flere hovedfordringer er lagt sammen til én hovedfordring, vil de registrerede stamdata ikke i alle tilfælde være retvisende for hele fordringen.
      Dermed kan der opstå en situation, hvor alene dele af den sammenlagte hovedfordring opfylder de relevante betingelser for et inddrivelsesskridt.

      Derudover kan der opstå en situation, hvor vi ikke kan beskrive fordringen korrekt over for skyldner.