Hvordan overdrages fordringer?

Der er flere forhold, I skal være opmærksomme på, når I overdrager hoved- og underfordringer til DMI. Mangelfulde indberetninger kan medføre viden eller mistanke om fejl ved fordringer.

Uanset om fordringen består en manuel eller automatisk retskraftvurdering, kan fordringen dog være udelukket fra at blive dækket eller indgå i inddrivelsesskridt, hvis vi har viden eller mistanke om fejl på fordringen.

  • Korrekt fordringstype

    Grafiske ikoner for, at fordringer skal overdrages i den korrekte fordringstype

    Inden I overdrager fordringer til DMI, skal I være sikre på, at I har registreret fordringen i den korrekte fordringstype.

    Fordringstypen anvendes til at beskrive det retlige grundlag, som fordringen beror på.

    De enkelte fordringstyper, som I kan vælge ved overdragelse af fordringer til DMI, er opsat på baggrund af det lovgrundlag, som fordringerne udspringer af.

    Hvis I overdrager en fordring i den forkerte fordringstype, kan det betyde, at fordringen omfattes af forkerte regler, fx i forhold til forældelse.

    Det er derudover vigtigt, at I ikke anvender generelle fordringstyper, såsom fx gebyrer (GEOPKRÆ), civile krav (CFCIVIL) mv., til de fordringer, I ikke umiddelbart kan finde en specifik fordringstype til.

  • Unikke fordringer

    Grafiske ikoner, der illustrerer, at den samme fordring ikke må overdrages flere gange

    Den samme fordring må kun overdrages til inddrivelse i DMI én gang. En fordring, som er en kopi af en anden fordring, er en ”dublet”.

    En dublet kan opstå på grund af menneskelige fejl, eksempelvis hvis en fordring ved et uheld bliver overdraget til inddrivelse to gange. En dublet kan også opstå på grund af systemfejl.

    I praksis bør I have en intern procedure, eller på anden måde sikre jer, at der ikke opstår en situation, hvor I overdrager en fordring i DMI mere end én gang.

    Det er en alvorlig fejl, hvis en fordring bliver overdraget til DMI mere end én gang, fordi fordringen er en kopi af en anden fordring.

  • Adskillelse af fordringer

    Illustration af adskillelsen mellem danske og udenlandske fordringer

    Fordringer, der er underlagt danske forældelsesregler (”danske” fordringer), skal I ved overdragelse til DMI altid holde adskilt fra fordringer, der er underlagt udenlandske forældelsesregler (”udenlandske” fordringer).

    I skal være i stand til at identificere fordringer, der er underlagt udenlandske forældelsesregler. Fordringer, der er underlagt udenlandske forældelsesregler, skal overdrages i sin egen fordringstype.

    Danske og udenlandske fordringer skal holdes adskilt, fordi den automatiske retskraftvurdering udelukkende baserer sig på dansk ret. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt datamæssigt at kontrollere om fordringer, der sendes til DMI, er underlagt udenlandske forældelsesregler.

    Ved udenlandske forældelsesregler forstås forældelsesreglerne i alle andre lande end Danmark. Grønland og Færøerne betragtes også som udlandet, da de har egne forældelsesregler.

  • Datoer i stamfelter

    Grafisk illustration af datoer i stamdatafelterne

    De datoer, I registrerer i stamdatafelterne, såsom stiftelsesdato, periode start, periode slut, forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato, skal være korrekte. 

    Den automatiske retskraftvurdering indeholder flere regler om datakvalitet, der kontrollerer relationen mellem de stamdatafelter, der er registreret på fordringen.

    Fordringer, der er registreret med ulogiske eller inkonsistente stamdata, vil som udgangspunkt ikke bestå den automatiske retskraftvurdering. 

    • Ulogiske stamdata
      Stamdata vil som udgangspunkt fremstå som ulogiske, hvis fordringen fx er registreret med en stiftelsesdato, der ligger efter datoen for fordringens forfaldsdato, eller hvis fordringen fx er registreret med en stiftelsesdato, der ligger efter fordringens modtagelsestidspunkt i DMI.

    • Inkonsistente stamdata
      Stamdata kan fremstå inkonsistente, hvis I registrerer fordringen med datorelationer, som pågældende fordringstype ikke plejer at være registreret med.

      Hvis I fx har haft praksis for at overdrage fordringer i en specifik fordringstype med en fordringsperiode på en måned, men senere ændrer praksis således, at I nu overdrager disse fordringer med en fordringsperiode på tre måneder, vil den automatiske retskraftvurdering i visse tilfælde registrere dette som inkonsistent stamdata.
  • Registrering af forældelsesdato

    Illustration af registrering af forældelsesdato på fordringer

    Hvis I registrerer en forældelsesdato, er det nemmere for fordringen at bestå den automatiske retskraftvurdering og dermed opnå status som retskraftig.

    For at registrere en forældelsesdato skal I vide, hvordan I identificerer forældelsesfristens begyndelsestidspunkt og længde.

    Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt og længde er som udgangspunkt reguleret i forældelsesloven.

    Idet Gældsstyrelsen er en del af forvaltningen, skal den automatiske retskraftvurdering imødese officialprincippet (officialmaksimen).

    I dag overdrager I fordringer til DMI med en række data. Den automatiske retskraftvurdering kan lægge disse oplysninger til grund ved vurderingen, medmindre vi har kendskab til eller har mistanke om, at disse oplysninger er forkerte. I så fald skal vi som følge af officialprincippet undersøge forholdene nærmere.

    • Hvis I har registreret en forældelsesdato på fordringen
      Hvis I har registreret en forældelsesdato på fordringen, sker forældelseskontrollen i den automatiske retskraftvurdering som udgangspunkt på grundlag af denne. I må ikke registrere en forældelsesdato, der ligger senere end det tidspunkt, hvor hele eller dele af fordringen faktisk forælder. Datoen må dog gerne ligge tidligere end tidspunktet, hvor fordringen forælder, da dette ikke vil være til skade for skyldner.

    • Hvis I ikke har registreret en forældelsesdato på fordringen
      Hvis I ikke har registreret en forældelsesdato, foretager den automatiske retskraftvurdering, hvis muligt, i stedet en kontrol på en beregnet ”tidligst mulig forældelsesdato”. Beregningen fører ikke til en præcis identifikation af forældelsesdatoen for den enkelte fordring, men er opstillet med det formål at kunne afdække en periode, hvor fordringen med en høj grad af sikkerhed er retskraftig. Beregningen sker på baggrund af de fem centrale stamdatoer (forfaldsdato, sidste rettidige betalingsdato, stiftelsesdato, periode start og periode slut), som I registrerer, når en fordring overdrages til DMI.

      Denne beregning er mere kompliceret, end hvis den automatiske retskraftvurdering blot kan anvende den registrerede forældelsesdato på fordringen.

     

    I kan læse om reglerne for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt og længde i Den juridiske vejledning, afsnit A.A.9.3 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt og A.A.9.4.1 Forældelsesfristens længde og beregning, som I finder på skat.dk/juridiskvejledning.

  • Stamdata, inddrivelsesskridt og beskrivelse

    Grafisk illustration af stamdata og inddrivelsesskridt

    Fordringer skal være registreret med korrekt stamdata, herunder stiftelsesdato, periode start, periode slut, forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato, idet stamdata kan indgå i visse inddrivelsesskridt og i kommunikationen med skyldner.

    I skal derfor sikre, at indholdet af alle disse stamdatafelter er i overensstemmelse med kravene til datafelternes indhold.

    For at kunne registrere eksempelvis stiftelsesdatoen korrekt, skal I vide, hvornår den pågældende fordring er stiftet. Dette skal I gøre på baggrund af en undersøgelse af det retlige grundlag.

    Stiftelsesdatoen er fx forudsat anvendt i lovgivningen ved blandt andet bobehandling, modregning, anmeldelse af fordringer i et konkursbo, ved rekonstruktion samt ved gældssanering. Det skal ved denne vurdering kunne afgøres, om fordringen er stiftet inden for et bestemt tidsinterval.

    Stiftelsesdatoen og sidste rettidige betalingsdato anvendes desuden i modregning ved vurderingen af prioritetsstillingen mellem en transporthaver og Gældsstyrelsen selv. Hvis stiftelsesdatoen eller sidste rettidige betalingsdato ikke er registreret korrekt på fordringen, kan vurderingen af prioritetsstillingen blive forkert.

    Derudover kan manglende eller mangelfulde oplysninger, herunder forkerte stamdatoer, medføre tvivl om vores muligheder for at beskrive fordringen over for skyldneren. Det følger af principperne om god forvaltningsskik, at de oplysninger, som offentlige myndigheder kommunikerer til borgerne, skal være korrekte.

    Hvis de registrerede stamdatoer ikke er retvisende, er der ligeledes risiko for, at vi kommunikerer urigtige oplysninger til skyldner.

  • Beskrivelsesfeltet

    Grafisk illustration af beskrivelsesfeltet ved overdragelse af en fordring

    I skal være opmærksomme på, at DMI automatisk anvender det, som I eventuelt har anført i beskrivelsesfeltet i kommunikationen til skyldner.

    Det betyder blandt andet, at feltet ikke må indeholde uvedkommende personoplysninger, fx et personnummer eller lignende om andre personer end skyldner selv.

    Når I registrerer en fordring til inddrivelse i DMI, er det muligt at anvende beskrivelsesfeltet til at beskrive relevante aspekter af fordringen, der ikke er omfattet af de øvrige stamdatafelter.

    Beskrivelsesfeltet er et fritekstfelt, og der er således ingen systemtekniske begrænsninger i, hvad I kan anføre i feltet.

    Dog har vi ikke mulighed for at kontrollere eller rette i indholdet af beskrivelsesfeltet. Hvis beskrivelsesfeltet fx indeholder et personnummer på en anden person end skyldneren selv, vil vi muligvis uberettiget videregive personoplysninger i strid med gældende regler herom.

    I har selv ansvaret for, at beskrivelsesfeltet anvendes forsvarligt.