Roller og ansvar som fordringshaver

En myndighed, som ønsker fordringer inddrevet, skal overdrage disse til Gældsstyrelsen. Derved opnår myndigheden status som fordringshaver. En fordringshaver identificeres ved myndighedens eller virksomhedens cvr- eller se-nummer. Fordringshavers rolle skal på forhånd aftales med Gældsstyrelsen, inden fordringer kan overdrages.

Vejledningen nedenfor er alene rettet mod det gamle inddrivelsessystem DMI. Der vil snarest blive opdateret information, der retter sig mod såvel det nye som det gamle inddrivelsessystem.

  • Registreringsvilkår

    For at registrere en fordringshaver i det gamle inddrivelsessystem (DMI) vil Gældsstyrelsen kræve:

    • Stamdata om fordringshaver (kontaktoplysninger og oplysninger, der verificerer aftalens gyldighed.)
    • Oplysninger om afregning (kontooplysninger, afregningsfrekvens mv.)
    • Oplysning om eventuel modregning (udbetalingstyper, frekvens mv.)
    • Oplysninger om tilladte fordringstyper og eventuelle detaljer for anvendelse af disse (beregningsregler, rentesats, specifik afregningskonto mv.)
  • Stamdata

    Fordringshaver får et entydigt identifikationsnummer (fordringshaverid) i DMI. Fordringshaver skal benytte fordringshaverid'et som identifikation ved henvendelse til Gældsstyrelsen.

    I de tilfælde, hvor fordringshaver overdrager fordringer via system-til-systemløsning, skal der benyttes et sikkerhedscertifikat, når data sendes til Gældsstyrelsen. Det cvr-nummer, som er indeholdt i certifikatet, skal registreres i tilmeldingen.

  • Afregning

    Fordringshaver skal oplyse hvilken metode, der skal anvendes til afregning. Som udgangspunkt benyttes NemKonto eller en specifik konto, som fordringshaver oplyser. Afregningsfrekvens aftales mellem fordringshaver og Gældsstyrelsen ved tilmeldingen til DMI.

  • Modregning

    Har en borger eller virksomhed penge til gode hos det offentlige, fx hvis en borger skal have skat tilbage, kan vi modregne beløbet. Vi bruger pengene til at betale af på borgerens eller virksomhedens gæld. Er der et beløb tilbage efter modregning, bliver pengene udbetalt til borgeren eller virksomheden.

    Vi modregner i rækkefølgen:

    1. Gæld, som opkræves af den fordringshaver, som borgeren eller virksomheden har penge til gode hos.
    2. Gæld, som er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
    3. Gæld under opkrævning, som er registreret hos Gældsstyrelsen.

     

    Nogle udbetalinger modregnes automatisk

    Langt de fleste modregninger sker automatisk. Hvis vi ikke kan modregne en udbetaling fra en fordringshaver automatisk, vil vi enten udbetale beløbet eller modregne det manuelt.

    Vi kan ikke modregne alle typer af udbetalinger, da vi bruger to inddrivelsessystemer til modregning. Nogle typer af offentlige udbetalinger modregnes automatisk i DMI-systemet, men ikke i PSRM-systemet. Det skyldes, at løsningen til modregning i PSRM er ved at blive udviklet.

    Hvilke udbetalingstyper modregnes automatisk?

    Offentlig myndighed som udbetaler beløb til gode Type af udbetaling, som vi kan modregne i DMI Type af udbetaling, som vi kan modregne i PSRM

    Skattestyrelsen

    • Overskydende skat
    • Overskydende arbejdsmarkedsbidrag
    • Kreditsaldo på skattekontoen
      (fx udbetaling af negativ moms og virksomheds indbetaling til skattekontoen)
    • Tilbagebetalinger og udbetalinger af for meget indbetalt i personskatter
    • Omkostningsgodtgørelse

    Overskydende skat

    Gældsstyrelsen

    Kreditsaldo

     

    Skattestyrelsen eller Gældsstyrelsen

    Rentegodtgørelse

     

    Skatteforvaltningen

    Tilbagebetaling af brændstofafgifter, vægtafgifter (fx grønne afgifter)

     

    Landbrugsstyrelsen

    Landbrugsstøtte

     

    Udbetaling Danmark

    Børne- og ungeydelse

     

    Opdateret d. 1. juli 2020

    Du kan læse mere om reglerne i Den juridiske vejledning, afsnit A.D.13 Modregning, som du finder på skat.dk/juridiskvejledning.

  • Fordringstyper

    Gældsstyrelsen oplyser fordringshaver om, hvilke fordringstyper det er muligt at anvende i forbindelse med overdragelse til inddrivelse. Opstår der i fremtiden behov for nye fordringstyper, skal fordringshavervilkårene for tilmeldingen til DMI ændres. Det sker i samarbejde mellem Gældsstyrelsen og den enkelte fordringshaver.

    Hvis fordringshaver forsøger at overdrage fordringer, som ikke er omfattet af de gældende vilkår mellem fordringshaver og Gældsstyrelsen, afvises disse fordringer med det samme. For fordringshavere, der overdrager fordringer via system-til-systemløsning, vil afvisningen fremgå af kvitteringsmeddelelsen.

    Fordringshavere, der benytter Fordringshaverportalen, vil få meddelelsen i denne.

    Se liste over fordringstyper.