Vi kan rykke for gælden

Hvis du ikke betaler din virksomheds gæld, kan Gældsstyrelsen sende et rykkerbrev til dig. Hvis vi sender en rykker, koster det 140 kr. i gebyr.

Du får i brevet oplyst en betalingslinje, som du kan bruge til at betale din gæld helt eller delvist via dit pengeinstitut eller netbank. Du skal betale beløbet senest den dato, der er fastsat i rykkerbrevet. Hvis du ønsker en anden aftale om, hvordan du får betalt din gæld, kan du kontakte os.

Det er billigere at betale din gæld til det offentlige i dag end i morgen på grund af renter. Desuden skal du betale et gebyr på 140 kroner, hvis vi når at sende dig en rykker. Betal rykkeren inden betalingsfristen eller kontakt os for at aftale, hvordan du betaler din gæld.