Hvis du bor i udlandet og ikke har betalt din gæld i Danmark

Vi har mulighed for at inddrive din gæld ved hjælp af en privat inkassator, hvis du bor i udlandet. Det sker, hvis vi forgæves har henvendt os til dig omkring betalingen af din gæld i Danmark.

Konsekvens for dig

Hvis vi bruger en privat inkassator, er det dig, som skal betale de omkostninger til den private inkassator, vi vurderer som rimelige. Det kan for eksempel være udgifter til:

  • søgning efter dine kontaktoplysninger
  • afsendelse af brev om gæld, som skal betales
  • telefoninkasso
  • formidling af en afdragsordning
  • påmindelse om manglende betaling af afdrag
  • andre rimelige foranstaltninger og eventuel provision

Sådan bruger vi din betaling

Din betaling bruges først til omkostningerne, derefter til din gæld.

Du kan læse mere om inddrivelse i udlandet via privat inkassator i Den juridiske vejledning, afsnit G.A.3.6.2.5. Inddrivelse af danske krav i udlandet uden traktatgrundlag, som du finder på skat.dk/juridiskvejledning.