Gå til indhold

Misligholdt FM-gæld - indkomstkontrolgæld

Gældstypen er gæld, som skyldes for meget udbetalt SU (uddannelsesstøtte), som følge af, at støttemodtagerens egen indkomst overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.

Har du modtaget en gældsoversigt fra os, kan gældstypen være benævnt FM-krav - Indkomstkontrolkrav.

Rettede datoer

Udbetaling Danmark og Uddannelses og Forskningsstyrelsen har lavet fejlrettelser i oplysninger i en del af den indkomstkontrolgæld, som er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det betyder, at din gæld, der vedrører indkomstkontrolgæld fra Udbetaling Danmark, kan se anderledes ud i breve og afgørelser, der er sendt fra Gældsstyrelsen fra den 25. august 2022, end i breve og afgørelser, som du tidligere har modtaget.

Nedenfor kan du se, hvad de rettede datoer er udtryk for.

Tabel for gældstypen misligholdt FM-gæld – indkomstkontrolgæld
Stiftelsesdato Periode Forfaldsdato Sidste rettidige betalingsdato
1. januar i året efter støtteåret Første og sidste dag i støtteåret 1. maj i året efter støtteåret Den dag hvor afdragsordningen for indkomstkontrolgælden blev opsagt til betaling eller den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, at kravet om tilbagebetaling er fremsendt.

Ikke-rettede datoer

Da Udbetaling Danmark kun har kunnet rette oplysninger i en del af den misligholdte indkomstkontrolgæld, som er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, kan der fortsat være mulighed for, at én eller flere registrerede datooplysninger afviger fra den betegnelse, som datoerne har i Gældsstyrelsens skriftlige meddelelser og afgørelser.

Nedenfor kan du se, hvad de ikke-rettede datoer er udtryk for.

Tabel for gældstypen misligholdt FM-gæld - indkomstkontrolgæld – modtaget før 1. september 2013
Stiftelsesdato Periode Forfaldsdato Sidste rettidige betalingsdato
1. januar i støtteåret Første og sidste dag i støtteåret 1. januar i støtteåret 1. januar i støtteåret

Tabel for gældstypen misligholdt FM-gæld - indkomstkontrolgæld – modtaget fra 1. september 2013

Stiftelsesdato Periode Forfaldsdato Sidste rettidige betalingsdato
Datoen er udtryk for den dag, hvor brevet med krav om tilbagebetalingen af uddannelsesstøtten er sendt. Første og sidste dag i støtteåret Datoen er udtryk for den dag, hvor brevet med krav om tilbagebetalingen af uddannelsesstøtten er sendt. Datoen er udtryk for betalingsfristen i brevet med krav om tilbagebetalingen af uddannelsesstøtten.