Publikation

Gældsstyrelsen inddriver 3,4 mia. kr. fra virksomheder med stor gæld

Gældsstyrelsen har i 2019 fortsat den målrettede indsats over for virksomheder med stor gæld til det offentlige. Styrelsen har i alt inddrevet 3,4 mia. kr. fra virksomhederne. Det er ca. 1 mia. kr. mere end i 2018.

Det er ikke muligt at inddrive gæld fra virksomheder, når først de er gået konkurs.
Derfor har Gældsstyrelsen fokus på at sætte tidligt ind over for virksomheder
med stor gæld til det offentlige. Blandt andet ved at indgå tvungne afdragsordninger
og gøre udlæg i virksomhedernes værdier inden en potentiel konkurs.